Ja vi ved det godt. Alle andre steder hedder det "publikum" eller ”kunder”. Men hos os er I gæster. Det er en meget bedre måde at beskrive det forhold, som er imellem os, der skaber de fysiske rammer, og jer som kommer og besøger os. Vi vil så gerne hygge om jer, underholde og vi håber i går glade hjem. Vi håber I møder gamle venner, får nye og ikke mindst får hygget jer sammen, omkring en musikalsk oplevelse, som kan inspirere, skabe indblik og forståelse. Til gengæld håber vi at I lægger forbruger/kunde mentaliteten fra jer. Glemmer ”jeg skal da ha’” kulturen. Hvis I som de gode gæster I er gerne vil give os en ”blomst” så støt os ved at købe et armbånd. Mange af de frivillige og musikerne kigger på vores støttearmbåndstæller. De ser på tælleren som et mål for hvor meget vores gæster anerkender og værdsætter det arbejde de yder. Det er vigtigt for festivalen at den løber rundt, ikke bare i forhold til økonomi men også med frivillige/musikere. Derfor Støt og vis at du sætter pris på det arbejde og den fest som frivillige og musikerne skaber for dig.
Til gengæld så lover vi at vi ikke arbejder på at få jer til at købe mere. Bruge flere penge, eller begrænser jeres mulighed for selv at medbringe. Vi ønsker at måle vores ”succes” ud fra hvor godt vi lykkedes i forhold til vores principper.
I kan købe drikkevare og mad på pladsen. Det er en service vi yder, ikke en ”penge maskine”. Vi vil hellere have, at I selv tager drikkevarer med og køber et armbånd, end at I køber drikkevarer og intet armbånd. Vi vil gerne have at I tænker lidt over, at et arrangement som Noget Bedre koster penge at skabe, og vi vil ikke lokke eller presse dem ud af gæsterne. Det er bare så meget mere bekræftende at få en gave, end at ”manipulere” sig til profit. Vi gør det af troen på tillid, tiltro og det givende menneske. Vi tror på at den enkelte vil træffe de rigtige valg, og støtter med det de kan/vil.
Næste års Noget Bedre afhænger af om vi kan samle penge nok ind, så vi har dem til næste år.
Vi vil også gerne have I ser jer selv som gæster, og som de gode gæster I er, giver jeres nærvær samvær og tilstedevær. Som altid skaber det en god stemning, og hjælper med at det hele bliver Noget Bedre, hvis I lige husker at smide jeres affald ud og få jeres pant lagt i pant spandene, så vil det hele blive en meget bedre verden.