Booking // Ansøgning om at spille til Noget Bedre Festival

.Hvert år åbnes der for ansøgninger til at spille på Noget Bedre Festival den 1. Marts. Der er åbnet for ansøgninger til og med den 31. marts. I/du kan ansøge via dette link.

Vær opmærksom på, at vores bookingproces adskiller sig fra mange andre festivaler. Der er derfor nogle ting, som vi gerne vil gøre opmærksom på, før I/du ansøger:


Vi beder om lidt andre informationer end du/I muligvis er vant til at opgive; du/I skal have følgende klar, når I udfylder ansøgningsskemaet:


  • En tekst om hvorfor vil I/du lige præcis spille til Noget Bedre
    Noget Bedre er et fællesskab med en dejlig stemning blandt gæster, frivillige og musikere. Det handler om nærvær, samvær og tilstedevær og det hele bliver skabt af frivillige kræfter. Hvis man ønsker at besøge os som kunstner, skal det derfor være i samme ånd - vi vil gerne have optrædende, der vil Noget Bedre og ikke blot ser festivalen som 'endnu et job i rækken'. Det er en frivilligt koncert, som man spiller for at give og modtage noget andet end penge. Så udover jeres/din musik og optræden, vil vi gerne høre lidt om jer/dig, og hvorfor I/du kunne tænke jer/dig at besøge os. Psst… generelt kan man sige, at vi ikke er specielt interesserede i standardpressetekster 😉 
  • Artistnavn
  • Kontaktperson og dennes kontaktoplysninger
  • Genre/musikstilart 
  • Aldersgruppe
  • Hjemby
  • Link til jeres/dit artistside
    Facebook, hjemmeside eller lignende, som I/du gerne vil præsenteres med.
  • Link til jeres/dit musik online
    Det kan være Spotify, Soundcloud, Youtube eller det kan være link til en mappe (Google Drev, Dropbox eller lignende.
  • Andet
    Her kan du skrive, hvis der er noget, som du ikke har fået skrevet f.eks. Kan det være hvis der er tidspunkter I/du ikke kan spille under festivalen


Vigtig information til artister vedrørende honorar, kørsel og forplejning 

Vi har vi ikke noget at give af, men vi har gjort det let og lækkert for jer at spille. Der er altid noget godt baggear. Vi sætter fokus på musikken, så du bliver rent faktisk hørt af publikum. At artisterne har en god oplevelse er væsentligt for os. Vi betaler selvfølgelig Koda.


Hvis økonomien er til det, gives der selvfølgelig lidt forplejning til frivillige og musikere. Vi ser meget gerne at musikerne ikke blot kommer at spiller koncert, men rent faktisk tager en del i og er en del af festivalen. Lige nu arbejder vi derfor på at lave en overnatningsløsning til frivillige og musikere også, så har vi mulighed for at give jer husly, så gør vi det gerne.

DSCF1026
39010699_1972311952790546_918244109301317632_n
fasanen
39091712_1972108919477516_6769771569859264512_n
DSCF0815
_DSC0315
_DSC0457